-
- 35 25 12 48
-
Hjertestarter og Tilbehør
Hjertestarterskabe & -skilte
Førstehjælpskurser og -udstyr
Sundhed og måling
Udstyr til HLR Træning
Hjertestarter
Værd at vide om hjertestartere og hjertestop
Hvert år rammes ca. 5.200 danskere af pludseligt, uventet hjertestop uden for hospitalerne. Cirka 16 % af disse personer overlever (2019). Hjertestop rammer mennesker i alle aldersgrupper, men risikoen stiger med alderen.
Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis man omgående yder livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, omgående starter hjertelungeredning (HLR) og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt.
HLR består grundlæggende af to handlinger: brystkompressioner for at skabe blodcirkulation og indblæsninger for at levere ilt til kroppen. Dermed kan man i en begrænset periode beskytte de vitale organer som hjertet og hjernen mod varig skade.
HLR alene vil sjældent kunne ”genstarte” hjertet. Det vil i de fleste tilfælde kræve elektrisk stød/defibrillering fra en hjertestarter, som er den mest effektive behandling ved hjertestop.
Skal flere overleve deres hjertestop, kræver det, at vi i Danmark udbreder kendskabet til HLR og øger tilgængeligheden af hjertestartere samt villigheden til at bruge dem. På den måde vil flere kunne overleve et hjertestop i fremtiden.
Hvad er et hjertestop?
Hvert minut tæller, når en person får et hjertestop. Chancen for at overleve falder med cirka 10% for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er en hurtig indsats af afgørende betydning.
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.
Man kender ikke altid årsagen til hjertestop, men ofte skyldes det en blodprop i hjertet. Hjertestoppet kan opstå, når en eller flere af hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemuskulaturen med blod, bliver blokeret af en blodprop.
Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længere kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.
Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.
I Danmark ligger den gennemsnitlige responstid for ambulancer på ca. 8 minutter. På dette tidspunkt vil chancen for at overleve være minimal. Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke.
Mere end 15 års erfaring
med salg af genoplivningsudstyr
Danmarks førende leverandør
af hjertestartere og førstehjælpskurser
Mere end 10.000 hjertestartere
er opsat over hele Danmark
Flere end 100 liv er reddet
med vores hjertestartere
HVAD ER EN HJERTESTARTER
En hjertestarter kan ”genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen.
En hjertestarter er et lille, transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og afgive et stød, ”genstarte hjertet” hvis indiceret. Til hjertestarteren følger stødelektroder, der skal sættes på brystkassen. Når hjertestarteren tændes, vil den guide dig gennem hele processen.
En hjertestarter er sikker og effektiv at bruge for lægfolk og sundhedsfagligt personale. Lægfolks brug af hjertestarter gør det muligt at afgive stød, mange minutter før den professionelle hjælp overtager, hvilket øger sandsynligheden for overlevelse markant.
Når et hjertestop opstår, er der i begyndelsen ofte ”elektrisk kaos” i hjertet, hvilket betyder, at hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen og derfor ikke pumper blodet rundt i kroppen.
Denne tilstand kaldes ventrikelflimmer/stødbar rytme (VF). I den tidlige fase af VF kan et eller flere stød fra en hjertestarter standse det elektriske kaos i hjertet og få hjertet til at pumpe igen. Det er afgørende, at der stødes så hurtigt som muligt, efter at hjertestoppet er indtruffet.
Hjertestarteren kan ikke vurdere, om personen har hjertestop, men analyserer via stødelektroderne hjerterytmen og fortæller herefter, om stød anbefales.
Hvis stød anbefales, vil hjertestarteren fortælle, at man skal trykke på den blinkende stødknap. Hvis stød ikke er muligt, vil hjertestarteren fortælle, at man straks skal starte HLR. Det er ikke muligt at komme til at støde, hvis hjertestarteren ikke anbefaler dette.
En hjertestarter kaldes også en defibrillator eller en AED, som er forkortelsen for automatisk ekstern defibrillator.
Ring 35 25 12 48
Vi er klar til at rådgive og hjælpe dig
Spørgsmål og svar om hjertestartere og hjertestop
Find svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om hjertestop, førstehjælp og hjertestartere.
Hvad er en hjertestarter?
En hjertestarter er et meget simpelt apparat, som via to elektroder kan analysere en persons hjerterytme og afgive et elektrisk stød til genopretning af hjerterytmen.
Hvad står AED for?
De nye hjertestartere til lægfolk betegnes også AED. Det står for Automatisk Ekstern Defibrillator.
Hvem kan betjene en hjertestarter?
De nye hjertestartere er designet til at blive brugt af lægfolk dvs. personer uden nogen form for sundhedsfaglig uddannelse. De er nemme og sikre at betjene. Ved hjælp af stemmevejledning, tekstbeskeder og grafiske illustrationer bliver førstehjælpere guidet igennem forløbet.
Kan man komme til skade ved at betjene en hjertestarter?
Indbyggede mekanismer i apparatet sikrer, at man ikke kan gøre nogen skade. Apparatet giver kun mulighed for at afgive elektrisk stød, når det genkender bestemte signaler, som optræder ved hjertestop. Der er imidlertid visse forholdsregler man skal tage, fx. må man ikke røre patienten, når der afgives et elektrisk stød.
Er det nødvendigt med undervisning?
Der er ingen krav om uddannelse, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager et 4 timers førstehjælpskurset ’Førstehjælp ved hjertestop’, hvis man har adgang til en hjertestarter.
Hvordan ved jeg, at der er tale om et hjertestop?
Ved hjertestop mister personen hurtigt bevidstheden og der vil ikke være nogen tegn på liv. Når du har placeret elektroderne på personen, vil hjertestarteren analysere om der et behov for at afgive et stød.
Er det lovligt at betjene en hjertestarter?
Siden 2003 har lægfolk måtte betjene en hjertestarter.
Hvad koster en hjertestarter?
Der er forskel på hjertestartere, og prisen hænger som regel sammen med den kvalitet og funktionalitet, der tilbydes. Typisk ligger prisen på en hjertestarter mellem kr. 8-18.000. Når man vurderer prisen, bør man også kigge på kvalitet/funktionalitet og vedligeholdsomkostninger til batterier, elektroder osv.
Hvor kan hjertestartere være til nytte?
Eftersom hjertestop indtræffer i alle aldersgrupper og ofte uden forvarsel, er det umuligt at udstikke præcise retningslinjer for hvor, hjertestartere bør installeres.
Nedenstående liste giver imidlertid eksempler på steder, hvor hjertestartere med fordel kan opsættes:
- Private og offentlige virksomheder
- Idrætspladser, fitnesscentre, svømmehaller, golfklubber m.m.
- Færger, tog, fly, lufthavne, stationer
- Underholdning (stadions, forlystelsesparker, kasinoer)
- Indkøbscentre og butikker
- Hoteller
- Sundhedsvæsenet
- Offentlige institutioner
- Private hjem
Hvilke fordele har min arbejdsplads ved at anskaffe hjertestartere?
Det primære formål med hjertestartere er naturligvis at redde liv. Derudover er der flere fordele for den enkelte arbejdsplads:
- Klart signal om høj prioritering af medarbejdernes sundhed
- Mindre risiko for at miste vigtige medarbejdere, kunder osv.
- Mere tryghed i hverdagen for medarbejderne
- Profilering af virksomheden over for eksterne omgivelser
Bliv inspireret – nyhedsmail
Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.