AED Plus hjertestarter

DKK 11.125,00 DKK 8.900,00 ekskl. moms

ZOLL AED Plus hjertestarter guider dig igennem hele genoplivningen. Den indbygget REAL CPR Help måler og registrerer, hvordan du giver hjertemassage – og giver dig feedback, der guider dig til at gøre det rigtigt.

Indhold ved bestilling:
  • ZOLL AED Plus hjertestarter
  • CPR-D Padz elektrode med feedback
  • ZOLL AED Plus batterier 
  • Taske eller vægbeslag (vælg nedenfor)
  • Skiltepakke med klistermærker og ‘Handling ved hjertestop’ A4 plakat (papir)
  • Førstehjælpsbog og førstehjælpskit
Læs mere...

ZOLL AED Plus hjertestarter

Hjertestarter med indbygget REAL CPR Help, som måler og registrerer, hvordan du giver hjertemassage – og som giver dig feedback, der guider dig til at gøre det rigtigt.

ZOLL AED Plus hjertestarteren er robust, brugervenlig og er den mest solgte hjertestarter i Danmark. Med ZOLL AED Plus er du sikret en hjertestarter, der lever op til alle Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer til en hjertestarter.

Grafisk og brugervenligt design

Den unikke grafiske brugerflade på AED Plus hjertestarteren – billeder kombineret med tekst og dansk stemmevejledning – hjælper førstehjælperen igennem hvert enkelt trin i den livreddende førstehjælp. Lys på billederne gør opmærksom på hvad, der skal gøres – i den rigtige rækkefølge. Tekst og lyd svarer til billederne og er med til at få dig til at udføre de vigtige handlinger, der kan redde liv.

Én elektrode er nemmere end to

AED Plus hjertestarteren indeholder ZOLLs patenterede elektrode CPR-D Padz™, der er to elektroder samlet i ét stykke med indbygget Real CPR Help®. Ved at gå efter håndplaceringen for hjertemassagen placeres elektroderne let og hurtigt på den tilskadekomne – og dermed spares livsvigtige sekunder.

På fanen med træningsvideoer, kan du se hvordan du let og enkelt får placeret elektroden rigtigt.

Unikt feedback system ved hjertemassage

ZOLLs patenterede elektroder måler hjertemassagens hastighed og dybde. En stemme i hjertestarteren fortæller dig hele tiden, om du giver effektiv og rigtig hjertemassage – og vejleder dig med udtryk som “tryk hårdere” eller “god hjertemassage”. Endvidere hjælper hjertestarteren dig med at følge den anbefalede frekvens per minut.

På fanen med træningsvideoer, kan du se hvordan du udfører hjertemassage med ZOLL AED Plus, og hvordan hjertestarteren guider dig hele vejen. 

Automatisk selv-test og 7 års garanti

Automatisk selv-test sikrer dig, at hjertestarteren altid er klar til brug. En statusindikator på fronten af hjertestarteren viser, om hjertestarteren er klar til brug. Det anbefales at kontrollere denne statusindikator periodevis.

Der er 7 års garanti på hjertestarteren.

Mindre vedligehold og lave vedligeholdelsesomkostninger

AED Plus hjertestarteren anvender billige og miljøvenlige batterier. Batterierne er nemme at udskifte og holder fem år i stand-by-tilstand. Elektroderne har ligeledes en holdbarhed på fem år. Vedligeholdelsesomkostninger begrænses derfor i stand-by tilstand til nye batterier og elektroder hvert femte år.

Iøjefaldende & robust design

Frygt for at lave fejl er en stor barriere for at hjælpe et menneske der rammes af hjertestop. En hjertestarter må derfor ikke virke kompliceret og afskrækkende. Derfor er AED Plus hjertestarteren konstrueret i et “ufarligt” design, og den grønne farve betyder endvidere, at apparatet er synligt i hverdagen.

Autoriseret forhandler af hjertestarter

Hjertevagt er autoriseret forhandler af ZOLL hjertestartere. Derfor kan du føle dig tryg og sikker, når du handler din hjertestarter hos os.
Du kan læse mere om autoriseret forhandler her

Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved køb af hjertestarter

ZOLL AED hjertestartere efterlever ALLE Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer til en hjertestarter.
Læs alle anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen

VIDNE TIL ET HJERTESTOP?

Sådan gør du en forskel…

Det er vigtigt for lægernes arbejde og patientens chance for at overleve, at der bliver givet førstehjælp til patienten, inden den professionelle hjælp når frem.

Mange tør dog ikke give sig i kast med førstehjælp, fordi de er usikre på, om de gør det rigtigt eller er bange for, om de gør noget forkert. Men det er faktisk ikke så svært – og tilmed guider hjertestarteren dig hele vejen og fortæller dig, hvad du skal gøre.

I videoen nedenfor guider Paramediciner Michael Byskov dig igennem, hvad du skal gøre, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

 

Træningsvideoer

Vi har lavet en række videoer, som viser dig hvor let ZOLL AED Plus hjertestarteren er i brug.

1 – Introduktion af ZOLL AED Plus hjertestarter
2 – Opsætning af ZOLL AED Plus hjertestarter
3 – Sådan tændes ZOLL AED Plus hjertestarter
4 – Anbringelse af elektrode
5 – Udførelse af hjertemassage med AED Plus
6 – Gå direkte til analyse-funktion
7 – Behandling af barn med ZOLL AED Plus 
8 – Udlæs data fra ZOLL AED Plus hjertestarter

Brochurer

Red liv med hjertestarter

ZOLL AED Plus – Brochure

ZOLL AED Plus – Specifikationer

ZOLL AED Plus – Udlæsning af data

ZOLL AED Plus – Batteri- og elektrodeskift guide

ZOLL AED Plus – Sundhedsstyrelsens tjekliste

Software opdatering

Opdatér din ZOLL AED Plus hjertestarter til de nyeste ERC 2015 retningslinjer

Den seneste AED Plus Software er i fuld overensstemmelse med 2015-retningslinjerne fra ERC (European Resuscitation Council). Alle ZOLL AED Plus hjertestartere kan opgraderes – uanset hjertestarterens alder.

Trin for trin vejledning

Sådan opdaterer du ZOLL AED Plus hjertestarter til de nyeste 2015-retningslinjer fra ERC.

1) Print AED Plus ZAS Software trin for trin installationsvejledning
Trin for trin opdateringsvejledning AED Plus

2) Download og installér AED Plus ZAS software
Download AED Plus ZAS software

3) Opdatér hjertestarteren
Følg opdateringsvejledningen fra punkt 1.

Ofte stillede spørgsmål

– ved opdatering af ZOLL AED Plus hjertestarter til danske ERC 2015 Retningslinjer

Hvordan kan jeg opgradere min gamle AED Plus, så den er i overensstemmelse med ERC 2015 Retningslinjer?
Den simpleste måde at opgradere din AED Plus hjertestarter er at downloade den seneste version af ZOLL Administrative Software (ZAS v6.24) på www.zoll.com. Når softwaren er downloadet ligger der en zip-mappe på din PC. Åbn den og kør applikationen med betegnelsen “AED Plus Software Upgrade Setup.” Det installerer ZAS v6.24 på din PC og lægger derefter et ikon med betegnelsen “ZAS Upgrade Wizard” på din desktop. Når dette ikon åbnes, køres “Upgrade Wizard”, som tager kontrol over ZAS v6.24 og bruger det til at opgradere din AED Plus.
Skal jeg give nogen oplysninger for at downloade ZAS fra nettet?
Ja, man skal registrere navn, adresse, e-mail m.m. – og et gyldigt serienummer for den AED Plus hjertestarter, der skal opgraderes. Serienummeret står ved stregkoden bag på hjertestarteren.
Findes der mere detaljerede instruktioner med ZAS v6.24 og ZAS Upgrade Wizard?
Ja. Instruktioner om, hvordan ZAS v6.24 installeres, og hvordan det bruges til at opgradere en AED Plus hjertestarter, findes som dokumenter i den mappe, der downloades fra nettet.
Hvilke ændringer installerer ZAS Upgrade Wizard på min AED Plus hjertestarter?
Den vigtigste ændring i ZAS v6.24 er ændringen til dybere kompressioner. Hjertemassage-“barmåler” og meddelelsen TRYK HÅRDERE og GOD HJERTEMASSAGE er ændret, så en god kompression nu skal være mindst fulde 5 cm dyb og ikke længere 4 til 5 cm.

I henhold til 2010 ERC Retningslinjer kræver god hjertemassage brystkompressioner, der er mindst 5 cm dybe, men fortsætter med at anføre: “Der findes ikke noget direkte bevis på, at skader fra brystkompression er relateret til kompressionsdybden, og der er i undersøgelser ej heller blevet etableret en øvre grænse for kompressionsdybden. Alligevel anbefales det, at brystkompressionsdybden hos selv store voksne tilskadekomne ikke bør overstige 6 cm.” (Resuscitation 81, 2010, s. 1283).

Den øverste indikatorlinje på barmåleren svarer til 5 cm, mens den nederste indikatorlinje svarer til 6 cm – i henhold til ERC ligger en god kompression mellem de to indikatorlinjer.

Foretager ZAS v6.24 andre ændringer af min AED Plus?
Ja. To andre ting ændres:

1) Meddelelserne, som gives før konstatering af patientimpedans fra elektroderne (VÆR ROLIG, KONTROLLÉR BEVISTHED, TILKALD HJÆLP), gives kun én gang. I alle tidligere versioner af AED Plus blev disse meddelelser givet to gange.

2) For at forbedre den hjælp, der ydes med Real CPR Help® i det fulde to minutters interval af hjertemassagen, nulstilles den mulige gentagelse af meddelelserne TRYK HÅRDERE og GOD HJERTEMASSAGE hvert 30. sekund. Det betyder, at Real CPR Help® ikke længere er begrænset til at meddelelsen “TRYK HÅRDERE, TRYK HÅRDERE, GOD HJERTEMASSAGE” kun én gang i to minutters intervallet. De samme meddelelser kan nu gives hvert 15. sekund. Det er dog stadig sådan, at hvis alle kompressioner er gode, gives der ingen meddelelser.

Kan jeg også bestille en infrarød (IrDA) port hos Medidyne?
Ja. IrDA porte kan bestilles på info@hjertevagt.dk eller telefon 35 25 12 48.
Betyder det noget, hvor gammel min AED Plus er? Eller hvor længe det er siden sidste opgradering af softwaren?
Nej. ZAS v6.24 kan opgradere lige fra den første AED Plus software.
Hvordan kan jeg se, hvilken softwareniveau, der kører på min AED Plus?
Kør en manuel selvtest ved at holde on/off knappen nede i mere end 7 sekunder. Når testen er færdig, vises en række tal på display-skærmen. Det tal, der kommer efter bogstavet “P”, viser det aktuelle softwareniveau. Hvis “P”-nummeret er “6.24”, er din AED Plus hjertestarter opgraderet til at være i overensstemmelse med 2010 ERC Retningslinjer.

Du kunne også være interesseret i...

Bliv inspireret – nyhedsmail

Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.