ZOLL Hjertestarter – Hvem var opfinderen bag?

ZOLL er kendt for deres design, kvalitet og innovation, og ZOLL Medical har produceret hjertestartere i knap 39 år nu. Dette er historien om manden bag opfindelsen af selve hjertestarteren.

Paul Zoll blev født i Boston i 1911. I 1932 fik han en bachelor i kunst fra Harvard college og studerede derefter videre på den prestigefyldte Harvard Medical School. Senere begyndte han at arbejde som hjertelæge på Beth Israel Hospitalet i Boston.

Dr. Paul Zoll har hjulpet millioner af hjerter verden over. Med sine revolutionerende behandlingsmetoder for ikke bare hjertestop, men også sygdomme som Adam-Stokes, som er et kortvarigt bevidsthedstab som følge af forbigående forstyrrelser i hjertets elektriske system, har han haft stor betydning for, hvordan vi i dag behandler hjertestop og uregelmæssige hjerterytmer. I sidste ende kan vi takke Dr. Zoll for både pacemakeren og den hjertestarter, vi kender i dag.

En sand pioner

Under 2. verdenskrig arbejdede Dr. Zoll som medicinsk officer i England. Her foretog han sammen med sin tidligere klassekammerat fra Harvard, Dr. Dwight Harken, skelsættende operationer. Operationerne omhandlede forsøg på at fjerne skudfragmenter fra hjertet hos døende soldater. Det var under én sådan operation, at Dr. Zoll første gang bemærkede, hvor reaktionsdygtig hjertet er. Dengang var det almindelig praksis at åbne brystet på folk med hjertestop, for at massere direkte på hjertet. Det var altså almen viden, at massage af hjertet kunne hjælpe. Hvad Dr. Zoll dog bemærkede under operationerne med Dr. Harken var, at hjertet også reagerede på kontakt med instrumenter. Her slog hjertet nemlig et ekstra slag.

Den viden tog Dr. Zoll med hjem til Beth Israel Hospital, hvor han fortsatte sit arbejde som hjertelæge. I 1949 modtager Dr. Zoll en ældre kvinde med sygdommen Adam-Stokes. Dr. Zoll passede hende og forsøgte at behandle hende i 3 uger, men kvinden overlevede desværre ikke. Lige netop denne patient gjorde et stort indtryk på Dr. Zoll, og det siges, at netop hun var katalysatoren for hans efterfølgende forskning. Dr. Zoll mente, at han kunne have reddet kvinden, hvis han havde haft en måde, hvorpå han kunne have stimuleret hendes hjerte.

Dr. Zoll tog al sin viden fra sin skoletid, samt sine erfaringer fra både hospitalet og operationerne under 2. verdenskrig med sig i laboratoriet. Her tog han de første spæde skridt mod to epokegørende opdagelser. I sit laboratorie undersøgte han måder hvorpå, man kunne styre hjertets rytme, uden at skulle have direkte kontakt med hjertet. Hans formål var at undersøge om, man kunne styre hjertets rytme uden at skulle skære i patienten. I 1952 lykkedes det! Her genoplivede Dr. Zoll og hans team to mænd med hjertestop ved hjælp af elektriske ladninger på brystkassen. Den ene patient overlevede kun i 20 minutter, mens den anden patient modtog elektrisk stimulering i 52 timer og herefter levede i 11 måneder.

Zoll møder modstand

På trods af denne skelsættende opdagelse var det stadig ikke alle, der troede på Dr. Zoll og hans vision. Faktisk blev hans fondsansøgning på 5.000 dollars afvist af The United States Health Service. Pengene skulle have været brugt til at holde hans research kørende det efterfølgende år. Det viste sig, at der i komitéen, som traf beslutningen, sad en læge, der tidligere havde forsøgt sig med det samme forsøg, men som ikke havde fået det til at lykkes. Dr. Zoll nævnte selv denne tilfældighed i en af sine artikler, men nævnte ikke lægen ved navn.

Det var ikke kun ved fondsøgning, at Dr. Zoll mødte modgang. Der var mange i industrien, som ikke troede på produktet. I en artikel i New York Times, skrevet efter hans død, siges det sågar, at Dr. Zolls kone skulle have fortalt til en af hans venner og kollega, at hans maskine ikke var mere end et stykke legetøj, og at den ikke havde nogen medicinsk værdi. Dette fik dog ikke Dr. Zoll til at miste sin motivation, og han forsatte sin research. Historien om genoplivningen gennem elektriske impulser spredte sig hurtigt, og kampen om at være den første, der havde succes med en indopereret pacemaker, begyndte. I 1960 lykkedes det Dr. Zoll og hans team at være blandt de første med en funktionsdygtig indvendig pacemaker.

Fakta: Pacemakeren er rigtig god til langsom hjerterytme, men den er ikke ideel til hjerter, som slår for hurtigt. Dette fænomen kaldes for ventrikulær fibrillation, og er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår hurtigere end 100 slag i minuttet.

En ZOLL hjertestarter ser dagens lys

Dr. Zoll fortsatte sin research og blev den første til at udvikle en ekstern defibrillator, som kunne støde hjertet og få det tilbage i naturlig rytme. Også her mødte han meget modstand fra kolleger og venner, der mente, at det var blasfemi og imod guds vilje at holde folk i live på den måde. Men denne opfindelse skulle blive forgængeren til de hjertestartere, som vi kender dem dag i dag.

Succesen med både pacemakeren og hjertestarteren fik dog ikke Dr. Zoll til ophøre sin videre forskning. Det gik op for ham, at det var nødvendigt at have en nemmere måde at overvåge hjerterytmen på. Sammen med en ingeniør gik han derfor i gang med at udvikle en ny maskine, som kunne overvåge patientens hjerterytme og slå alarm, hvis der var udsving. Det gjorde det nu muligt at behandle patienter langt hurtigere, da lægerne med det samme blev gjort opmærksom på komplikationer. Det er denne maskine, der blev forgængeren for de EKG-monitorer, som vi i dag ser på hospitaler og i ambulancer verden over.

Forskning lever videre

I 1980 bliver ZOLL Medical grundlagt og firmaet fortsætter med at udvikle på defibrillatorer den dag i dag – og anses stadig for verdens førende indenfor hjertestartere. Paul Zoll døde den 5. januar 1999, 87 år gammel. Dr. Zoll tog aldrig patent på nogle af sine opfindelser. Nogen vil mene, at han har snydt sig selv for en masse penge, mens andre mener, at dette valg var med til at skabe en øget konkurrence, og derfor har været med til at øge kendskabet til hjertestartere og udbredelsen af disse. Dr. Zoll var i sandhed hjerternes mand.

Ønsker du at vide mere om Dr. Zoll, kan du via følgende link se en kort dokumentar her