Hvad sker der, når du ringer 1-1-2?

I tilfælde af akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst skal du altid ringe 1-1-2. Når du ringer 1-1-2, vil opkaldet blive betjent af landets alarmcentraler. Deres opgave er at stedfæste adressen og vurdere, om der er behov for politi, brandvæsen eller ambulance.

Når du ringer 1-1-2, bør du begynde med at sige, hvem du er, hvor du er, hvad der er sket, og hvor mange syge/tilskadekomne der er.

Hvis der er behov for en ambulance, vil dit opkalde blive viderestillet til den regions vagtcentral, hvori du befinder dig. Her vil du få en sundhedsfaglig visitator (sygeplejerske eller ambulanceredder) i røret, som vil vurdere, om der er behov for ambulance, akutlægebil/akutbil eller lægehelikopter – samt hastegraden af den hjælp, der skal sendes. Du vil også kunne blive vejledt til at søge egen læge eller skadestue ved egen hjælp.

Den sundhedsfaglige visitator vil ved behov guide dig i basal førstehjælp, indtil hjælpen er fremme. Dermed står du aldrig alene, når du skal yde førstehjælp. Dette gør sig også gældende ved opkald i forbindelse med et muligt hjertestop. Her vil du blive guidet igennem hjertelungeredning.

Er man alene med den forulykkede, kan man med fordel sætte sin telefon på højtaler, så man kan blive guidet i at udføre hjertelungeredning af den sundhedsfaglige visitator, imens man yder førstehjælp til den livløse.

Sammen redder vi liv

Samspillet mellem den sundhedsfaglige visitator og dig, førstehjælperen, er vigtig for overlevelsen. En effektiv og fælles koordineret indsats vil kunne forbedre chancen for overlevelse ved tidlig erkendelse af hjertestop.

Den sundhedsfaglige visitator vil først forsøge at afdække, om personen er bevidstløs, og derefter spørge ind til, om personen trækker vejret normalt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den sundhedsfaglige visitator guide dig til at give hjertelungeredning.

Hvis der er flere personer til stede, anbefales det at man skiftes til at yde hjertelungeredning efter hvert 2. minut, da det kan være fysisk hårdt at give hjertemassage i længere tid.

Du skal blive ved med at give førstehjælp indtil ambulancen ankommer og redningspersonalet overtager.

Hvornår skal du ringe 1-1-2?

Har du akut brug for en ambulance, brandvæsen eller står du i en situation, hvor du har brug for, at politiet rykker ud med det samme, skal du ringe til 1-1-2.

Du skal ringe til 1-1-2 i akutte situationer fx.:

• Akut sygdom
• Kommer ud for eller er vidne til et trafikuheld eller andre ulykker med tilskadekomne
• Brand eller røg fra en bygning
• Du skal også ringe 1-1-2, hvis du oplever et igangværende røveri eller indbrud.

Ring kun 1-1-2, hvis situationen er alvorlig. Brug din sunde fornuft og vær forberedt, når du ringer.

Ved andre ikke akutte henvendelser til politiet, skal du ringe 1-1-4, som er det direkte servicenummer til politiet i hele landet.

Børn kan også ringe 1-1-2

Langt de fleste ulykker sker i hjemmet. Skulle det ske, at der sker en ulykke, hvor den voksne ikke er i stand til at ringe 1-1-2, så kan et barn sagtens hjælpe.

Sikkerhverdag.dk har fire gode råd til, hvordan du lærer dit barn at ringe 1-1-2:

• Vis dit barn, hvordan man ringer fra telefonen i hjemmet. Vær opmærksom på, at smartphones ofte er beskyttet med en adgangskode, hvorfor det kan være en god idé at lære dit barn at ringe via nødkaldsfunktionen på telefonen.
• Husk på altid at sige 1-1-2 (et-et-to), fremfor 112 (et hundrede og tolv), da førstnævnte er nemmere for dit barn at huske. Sørg også for, at dit barn lærer at afkode tallene 1-1-2 som talsymboler.
• Lær dit barn at sige jeres hjemmeadresse udenad, så dit barn kan oplyse denne i et 1-1-2 opkald.
• Øvelse gør mester. Øv derfor 1-1-2-opkald med dit barn af flere omgange.

Er dit barn ikke gammelt nok til at kunne betjene en telefon, kan du instruere barnet i at finde en voksen.

Apps 

Der er udviklet flere forskellige apps til din smartphone, der kan være med til at gøre en forskel. Du kan læse mere om de forskellig apps og download dem i vores guide til hjertestarter- og akut-apps.