Min oplevelse med hjertestop – Sørens historie

Ville jeg kunne handle i en situation med hjertestop? Det er spørgsmålet, som mange stiller sig selv, men som oftest kun bliver besvaret, når man står i situationen. Søren Sehested var på vej hjem fra en weekendtur til Amsterdam, da han selv overværede et hjertestop i lufthavnen. Dette er Sørens ærlige og modige beretning om, hvordan det er at overvære et hjertestop og være den eneste, der træder til.

Søren Sehested er til daglig indehaver af tandlægeklinikkerne: Tandlægerne på Frederiksberg samt Tandlægerne på Østerbro. Her går Søren og hans team af tandplejere op i, at der sættes et holistisk fokus på deres kunder, så de altid føler sig i sikre og professionelle hænder. Derfor var det også helt naturligt, at samtlige medarbejdere i Sørens klinikker skulle igennem et akkrediteringsforløb, hvilket indebar, at hans team på 200 tandplejere kom på førstehjælpskursus. Søren havde dog aldrig forestillet sig, at han en dag selv skulle stå i en situation med hjertestop udenfor klinikken – og endda være den eneste, der greb til handling.

Hjertestop i lufthavnen

I marts 2019 var Søren på en weekendtur til Amsterdam for at besøge nogle af hans venner. Efter to dejlige dage med sightseeing og gode stunder var Søren træt, men ved godt mod, da han skulle hjem og påbegynde en ny uge på klinikkerne i Danmark. Der var travlt i Schiphol lufthavn den eftermiddag, og Søren kunne ikke finde sin gate. Han går op for at stille sig ved et plateau på en trappegang for at skabe sig et bedre overblik, og det er her, at han ligger mærke til et virvar af mennesker, der stimler sammen for enden af trappen. Søren får øje på en mand, der ligger på gulvet – ved siden af står en kinesisk kvinde, der er tydeligt oprørt, samt nogle andre kinesiske damer, der ser ud til at give manden hjertemassage – men ved skulderen.

Hjertevagt: Hvad tænkte du i det øjeblik, det går op for dig, at det er en situation med hjertestop?

Søren: ”Jamen, der løb mange tanker gennem mit hoved det øjeblik. Jeg når at tænke alt fra ”Kig den anden vej og gå videre” til ”Er jeg virkelig så konfliktsky, men er jeg bedre end dem?” og ”Hvem er jeg, hvad kan jeg?” til den sidste erkendelse, at jeg bliver nødt til at tage handling.”

Genoplivning med en hjertestarter, der taler fremmedsprog

Søren begiver sig ned til mængden af mennesker, der står samlet rundt om manden, som stadig ligger på gulvet. Det bliver tydeligt for Søren, da han nærmer sig, at folk er i chok. De står med et tomt blik uden at røre på sig og stirrer på manden – de er handlingslammede.

Det er her, at Søren overtager situationen. Han når frem til manden, der nu er blå i hovedet. Snot og savl løber ud af mund og næse, og der er ingen vejrtrækning eller puls. Det går op for Søren, at manden har ligget der i noget tid – det var ikke lige sket. Hvor lang tid, det drejede sig om, er stadig svært for Søren at gisne om, men det kunne nemt være alt fra 3 til 5 minutter.

Søren går i gang med at give indblæsninger og hjertemassage. Mandens kone står tæt ved og råber hysterisk på kinesisk, mens hun græder. Hun er også i chok. Søren råber til hende, at hun skal hjælpe med at give sin mand indblæsninger. Han viser hende, hvordan hun skal gøre det – mens Søren selv fortsætter med at give hjertemassage.

Hjertevagt: Kan du huske tilbage på, hvad du tænkte i dette øjeblik?

Søren: ”Jamen jeg ved slet ikke, om jeg når at tænke. Alle mine handlinger blev så fokuseret på, at manden skulle have hjertemassage. Jeg blev meget styrende og kommanderede med folk – fortalte dem, at de skulle fjerne sig og give os mere plads. Der var ingen andre, der trådte til. Ingen andre, der greb ind og hjalp mig”.

Endelig ankommer der en hjertestarter. Søren placerer hurtigt hjertestarterens stødpads/elektroder på brystet og starter hjertestarteren. I dette øjeblik bemærker Søren, at han er stresset – og den dag i dag, kan han stadig ikke huske hvilket sprog, hjertestarteren talte.

Hjertestarteren støder én gang. Manden ser nu ligbleg ud og der er ingen vejrtrækning. Søren fortsætter hjertemassagen.

Der kommer et stød til. Der er stadig intet livstegn fra manden, der ligger helt stille. Søren stopper ikke. Han fortsætter hjertemassagen. Pludselig kommer der en trækning i mandens ansigt. Søren giver straks manden en lussing og råber: ”Hallo, er du der?”.  Alt imens dette står på, er der stadig ingen af de chokerede tilskuere, der træder ind og hjælper Søren med genoplivningen. Pludselig er der en reaktion fra manden og Søren stopper hjertemassagen.

Manden bliver hurtig stabil, men er tydeligvis omtåget – lidt ligesom, hvis man lige er vågnet fra en fuld narkose. Søren ligger manden på siden, da der stadig er så meget savl og snot tilstede, at han er bange for, at manden skulle blive kvalt. Mandens kone skriger stadig. Søren vender sig rundt og råber til hende: ”Din mand er i live!”. ”Nej, han er død”, skriger kvinden tilbage på gebrokkent engelsk. Sørens krop sitrer af adrenalin, mens han ser kvinden i øjnene og siger:  ”Nej, han er i live”. Look at him”! Først nu går det op for konen, hvad det er, Søren står og fortæller hende – og hendes blik ændrer sig.

”Der gik noget tid, før det gik op for hende, hvad det egentlig var, jeg sagde. Da hun endelig forstod det, blev hun straks rolig, og jeg kunne se taknemmeligheden i hendes øjne” – Citat Søren Sehested.

Pludselig kommer Søren i tanke om, at han selv har et fly, han skal nå. Der var gået 10 minutter, og der var stadig ikke ankommet professionel hjælp til stedet.

Hyldet som en helt

Søren giver sine kontaktoplysninger til mandens kone, og beordrer hende til at holde nøje øje med manden, indtil der kommer hjælp. Søren samler sin taske op og forlader den handlingslammede folkemængde – og går mod hans gate.

Søren: ”Det var en bizar oplevelse. Jeg var tydeligt selv i chok, for jeg kan huske, at jeg rystede i hele kroppen. Jeg brugte så mange kræfter i den lille mængde tid”.

Ombord på flyet kommer der en meddelelse: ”We have a hero on the plane”, lyder det fra flyets højtalere. Stewardesserne varter Søren op, imens de takker ham om og om igen. Søren er helt og aldeles overvældet. Overvældet af taknemmeligheden. Overvældet af oplevelsen, alt imens der løber billeder fra genoplivningen over hans nethinde.

Hjertevagt: ”Hvordan havde du det efter den oplevelse?

Søren: ”Jeg var rystet i mange dage efter. Hele oplevelsen var surrealistisk, og det går op for én, hvor skrøbeligt livet egentligt er. Samtidig står det meget klart, at manden havde været død, hvis jeg var gået forbi og havde ladet være med at gribe ind – for der kom ingen andre”.

I dagene efter, da Søren er hjemme i Danmark, ringer han til sin søster for at fortælle om oplevelsen. Da hun spørger: ”Men hvordan har DU det egentlig?”, bryder Søren i gråd og det går op for ham, hvad det er, at han ikke bare har overværet, men også har handlet på – et hjertestop.