Vi er en Hjertesikker Zone

Hjertesikre zoner over hele Danmark skal medvirke til at flere overlever hjertestop uden for hospital.  

Hvert år får cirka 5.000 danskere et hjertestop uden for hospital. For hvert minut der går uden genoplivning efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med cirka 10 %.

De første minutter efter et hjertestop er livsvigtige, og mange menneskeliv kan reddes, hvis der omgående gives hjertelungeredning og anvendes en hjertestarter. Hjertesikre zoner i Danmark skal sørge for, at den nødvendige hjælp er inden for rækkevidde, når behovet for akut hjælp opstår. På den måde kan zonerne skabe tryghed og medvirke til, at flere overlever hjertestop uden for hospital.  

Hjertesikker Zone er et koncept, som er etableret i 2022 af Dansk Råd for Genoplivning, der i samarbejde med Hjerteforeningen, TrygFonden, Brancheforening for Hjertestartere, de regionale akutberedskaber og TrygFondens Hjertestarter-netværk, arbejder for, at flere skal overleve hjertestop i Danmark.

Målet med Hjertesikker Zone er at etablere så mange hjertesikre zoner i Danmark som muligt, så flere kan overleve hjertestop. Derudover er det også målet, at hjertesikre zoner skal blive en del af Sundhedsstyrelsens anbefaling om placering og vedligeholdelse af hjertestartere, så flest muligt kan overleve hjertestop uden for hospital i Danmark.

 

Medidyne / Hjertevagt er Hjertesikker Zone

 

 

Vi er en Hjertesikker Zone

Vi er meget glade og stolte over at kunne præsentere, at vi hos Hjertevagt / Medidyne er blevet godkendt til at være en Hjertesikker Zone. Det glæder os meget, at vi er blevet en del af et større fællesskab, som kæmper for at øge overlevelsen ved hjertestop uden for hospital.

”Vi har valgt at blive en Hjertesikker Zone, så vores medarbejdere, gæster og kunder trygt kan færdes i vores zone og vide, at den nødvendige hjælp er til rådighed, hvis der skulle ske et hjertestop”, siger Frederik Clem.  

Et af kravene til at blive godkendt til Hjertesikker Zone er, at alle kan få adgang til en hjertestarter og tage den i brug inden for 3 minutter. Så står du og mangler en hjertestarter for at kunne blive en Hjertesikker Zone, så kan du her finde et stort udvalg af blandt andet hjertestartere og førstehjælpskurser

Skal vi hjælpe jer med at blive Hjertesikker Zone? Ring på telefon 35 25 12 48

 

Hvad er en Hjertesikker Zone?

En Hjertesikker Zone er et afgrænset areal, der opfylder en række krav til bl.a. opsætning af hjertestartere, uddannelse i basal genoplivning herunder hurtig hjælp med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter ved hjertestop.

Med varemærket Hjertesikker Zone ønsker man at skabe en standard for etablering af hjertesikre steder, hvor der gøres en indsats for at forebygge og behandle pludselig opstået hjertesygdom.

Hvorfor blive en Hjertesikker Zone?

Som Hjertesikker Zone bliver du og din organisation, arbejdsplads, forening m.m. en del af et fællesskab, som arbejder for, at flere skal overleve hjertestop i Danmark. Jo flere hjertesikre zoner der etableres i Danmark, jo større bliver chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital.

Jeres zone vil blive markeret på Danmarkskortet, og I vil modtage materialer til at synliggøre, at I er en Hjertesikker Zone.

Sådan ansøger i om at blive Hjertesikker Zone

For at blive en Hjertesikker Zone er der en række kriterier, der skal opfyldes. Når I har gennemgået disse og mener, at I lever op til alle kriterierne, er det næste skridt at udfylde og sende en ansøgning. Nedenfor er hele processen beskrevet:

  • Udfyld og indsend følgende ansøgningsskema
  • Afvent opringning af projektleder fra Dansk Råd for Genoplivning til kort interview
  • Ansøgning indstilles til et advisory board, der behandler jeres ansøgning
  • Når ansøgningen er blevet godkendt, vil I igen blive kontaktet af Dansk Råd for Genoplivning med en endelig godkendelse samt oplysninger om betaling
  • Når betalingen er modtaget, vil I få tilsendt en synlighedspakke, med materialer til at vise, at I er en Hjertesikker Zone.

Vil du vide mere om Hjertesikker Zone og hvordan du ansøger, så klik ind på www.hjertesikkerzone.dk

Hvad er Hjertesikker Zone

Besøg webshoppen

Bliv inspireret – nyhedsmail

Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.