Positionstræner

Positionstræner – effektiv behandling af søvnapnø

En positionstræner er et praktisk hjælpemiddel til behandling af søvnapnø, hvis din søvnapnø kun opstår, når du er i rygleje. Denne type kaldes positionsbetinget søvnapnø, og kan føre til snorken, urolig søvn og træthed i dagtimerne. Positionstræneren hjælper med at holde kroppen i en optimal sovestilling, så øvre luftvej holdes åben, hvilket giver en effektiv behandling af søvnapnø og bedre søvnkvalitet.

Hos Hjertevagt finder du en positionstræner, som er komfortabel, nem at bruge og diskret. Med korrekt brug kan en positionstræner hjælpe både med moderat søvnapnø og obstruktiv søvnapnø, hvor de øvre luftveje bliver delvist blokerede under søvn. Dog anbefales det, at man ikke har et AHI (Apnø/Hypopnø Index) over 20.

 

Hvordan virker en positionstræner?

Positionstræneren placeres om brystet eller halsen og registrerer position, søvnkvalitet og snorken. Hvis du vender dig over på ryggen, giver den en let vibration, som hjælper dig med at ændre sovestilling. Er det ikke tilstrækkeligt for at få dig til at vende dig fra ryggen, øges intensiteten af vibrationerne automatisk (både vibrationsmode og hastighed i vibrationer), indtil du vender dig. Dette sikrer, at øvre luftveje holdes fri, og at luftstrømmen forbliver jævn gennem hele natten, når du sover.

 

Regelmæssig brug kan reducere symptomer på søvnapnø, såsom:

  • Snorken
  • Urolig søvn
  • Træthed om dagen

Den øgede bevidsthed om sovestilling kan også forbedre søvnkvaliteten generelt, fordi kroppen lærer at forblive i den bedste position for vejrtrækningen, når du bruger positionstræneren korrekt. 

 

Hvordan finder jeg den rette positionstræner?

Hos Hjertevagt tilbyder vi Night Shift positionstræneren, som har forskellige fordele:

  • Flere vibrationsniveauer og -hastigheder
  • Nem adgang til data i en app
  • Et brystbælte i standardstørrelse medfølger

 

Hvilke funktioner er der i Night Shift positionstræneren?

 

Hvilke data registrerer positionstræneren?

Night Shift registrerer position, søvnkvalitet og snorken, som du kan følge i den tilhørende Night Shift mobilapp eller på PC. På den måde får du indsigt og kan selv følge med i behandlingen af din søvnapnø, når det passer dig, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse brugen efter dine behov og følge udviklingen over tid.

Læs hvordan du installerer og bruger appen her.

 

Hvilket tilbehør følger med en positionstræner?

Med Night shift positionstræneren medfølger et brystbælte i standardstørrelse (passer omkreds op til ca. 122 cm). Løsningen kommer desuden med en silikonerem, hvis du foretrækker at have enheden siddende i nakken, når du sover.

 

Hvordan rengøres og vedligeholdes positionstræneren?

Det er nemt at rengøre Night Shift:

  1. Enhed og brystbælte/halsrem skilles ad.
  2. Bælte/rem nedsænkes i en opløsning med vand og mildt opvaskemiddel, skylles og tørres med papirhåndklæde.
  3. Selve enheden aftørres med en spritserviet på alle overflader ad flere omgange til synligt snavs er væk, og lufttørres derefter.

 

Ofte stillede spørgsmål

Kan man sove på maven med Night shift?
Ja, det kan man godt. I rapporten vil det kunne ses, hvor meget man ligger på maven. Night Shift fungerer i alle positioner.

Kan man bruge Night Shift, hvis man har pacemaker?
Nej, det kan man desværre ikke, da der er magneter i selve enheden samt i silikoneremmen, som sidder rundt om nakken.

Hvor længe kan en Night Shift holde?
Enheden holder i cirka 3 år, hvorefter den skal udskiftes.

 

Mere information og hjælp

Har du spørgsmål til produktet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi guider dig gerne til det rigtige valg og deler ud af vores erfaring, så du kan få den bedst mulige søvn og behandling af din søvnapnø.

Bliv inspireret – nyhedsmail

Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.