Skrædersyede førstehjælps- og brandkurser

Online førstehjælpskursus 

Få repeteret jeres viden om førstehjælp og øvet jeres færdigheder på dette online førstehjælpskursus, som er en kombination af casebaseret selvstudie, online undervisning med instruktør og praktiske øvelser på førstehjælpsdukker.

Vi gør det nemt at vedligeholde dine og dine kollegers førstehjælpskompetencer med et online førstehjælpskursus, som kan tages hvor som helst og når det passer ind i jeres hverdag.

Dette online førstehjælpskursus er for dig, der tidligere har været på kursus, og som trænger til at få det genopfrisket. På kurset får du og dine kollegaer repeteret jeres viden om førstehjælp og øvet jeres færdigheder, så I er i stand til at yde første­hjælp til en person med hjertestop. Vi tilpasser undervisningen til de hverdagssituationer, som I oplever på netop jeres arbejdsplads.

Selve kurset består af to dele og gennemføres som en blanding af selvstudie, online undervisning med førstehjælpsinstruktør og praktiske øvelser på førstehjælpsdukker.

  • Første del er selvstudie med casebaserede øvelser.
  • Anden del er online undervisning med instruktør, hvor vi repeterer og træner hjertelungeredning på førstehjælpsdukker. Du får rig mulighed for også at stille spørgsmål. Online undervisningen varer cirka 90 minutter og afholdes i hold af 10 personer.

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af vores online førstehjælpskursus. Du får mindst lige så meget ’hands-on’ træning på førstehjælpsdukker, vejledning og feedback fra vores instruktør som på et fysisk førstehjælpskursus. Vi sender førstehjælpsdukkerne ud til hver enkelt deltager, så alle kan træne hjertelungeredning på online undervisningen.

Få et tilbud på online førstehjælpskursus

Udfyld felterne – og vi kontakter dig for at aftale, hvordan vi kan skræddersy et online førstehjælpskursus, som dækker jeres behov.









    Sådan foregår et online førstehjælpskursus
    Forberedelse til online førstehjælpskursus

    Forberedelse

    Cirka to uger før kursusstart får du tilsendt nogle casebaserede opgaver, som du skal løse internt sammen med dine kollegaer inden onlinekurset. Opgaverne er understøttet af videoer og undervisningsmateriale, som illustrerer og repeterer redningsforløbene for jer.

    Du får også tilsendt en førstehjælpsdukke, som du skal bruge, når vi træner hjertelungeredning på selve onlinekurset.

    Online førstehjælpskursus

    Onlinekurset

    Når vi ’mødes’ online gennemgår I først de forberedte opgaver i plenum sammen med vores instruktør.

    Herefter træner du dine færdigheder på førstehjælpsdukken. Med hjælp fra den nyeste træningsteknologi fra Laerdal, kan vores instruktør guide dig i at give den mest effektive hjertelungeredning. Du modtager feedback på den hjertelungeredning du giver, på samme måde som på vores fysiske kurser.

    Kursusbevis

    Efter kurset

    Efter kurset får hver enkelt deltager tilsendt et kursusbevis, som bevis på deres deltagelse.

    Førstehjælpsdukkerne returneres efter aftale.

    Det lærer du på et online førstehjælpskursus

    Som deltager på vores online førstehjælpskursus, lærer du at yde førstehjælp til en bevidstløs person med eller uden normal vejrtrækning.

    Du bliver i stand til at give hjertelungeredning (HLR) og bliver instrueret i hvordan, du benytter en hjertestarter ved hjertestop. Du bliver instrueret i, hvor du lægger en bevidstløs person med normal vejrtrækning i stabilt sideleje.

    Kurset har også fokus på, hvordan du skaber frie luftveje – samt symptomer på et stroke.

    Du lærer om ZOLL hjertestarteren og får viden om dens HLR-feedback og funktioner.

    Indhold på kurset

    • Førstehjælpens 4 hovedpunkter
    • Overlevelseskæden
    • Kontrollér bevidsthed
    • ABC-principperne
    • Hjertelungeredning (HLR)
    • Stroke
    • Hjertestarterens funktioner
    Mere information om kurset

    Varighed
    1-1,5 time forberedelsestid med medkursister inden kursusstart.
    1 times online kursus med instruktør.

    Kursussted
    Kan afholdes alle steder, hvor der er følgende til rådighed:

    • Computer med internetadgang og webcam
    • Højttaler og mikrofon, så kursisten kan høre og tale med instruktøren
    • Adgang til Microsoft Teams

    Krav
    Kursisten skal have en computer med internetadgang, webcam, højttaler og mikrofon samt adgang til Microsoft Teams. Det er ligeledes et krav, at kursisten har en mobil eller tablet til rådighed, hvorpå der kan downloades en trænings app, inden kurset starter.

    Afholdelse
    Kurset gennemføres med en blanding af selvstudie og praktiske øvelser på vores moderne HLR dukker.

    Antal deltagere
    Maks. 10 deltagere.

    Målgruppe
    Alle som har været på førstehjælpskursus inden for de seneste 24 måneder.

    Sprog
    Kurset bliver afholdt på dansk.

    Instruktører
    Alle vores instruktører er certificerede og har mange års praktisk erfaring fra brand- og ambulancetjenester i håndtering af akut syge og tilskadekomne personer.

    Øvrigt
    Kurset er inkl. kursusbevis og undervisningsmateriale. Pocket Masks og førstehjælpsbøger kan tilkøbes.

    Pris
    Afhænger af det samlede antal deltagere og logistik omkring levering af førstehjælpsdukker. Prisen aftales inden kurset.

    Bliv inspireret – nyhedsmail

    Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.

    Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
    Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.