Tommy fik hjertestop: Jeg er tusind procent tilbage

Da Tommy Nøddebo Mortensgaard fem dage efter sit hjertestop fik en tredobbelt bypass­operation, gav han sig selv et løfte. Han ville bare tilbage og være fuldstændig, som han var. Ellers ville han hellere dø.

Og ikke bare er Tommy for længst i gang igen – blandt andet i sin løbeklub, hvor hjertestoppet fandt sted. Et håndfast bevis på, at han er tilbage, er drømmene. Tommy vil nemlig stadig gerne besti­ge Kilimanjaro, lære at dykke og køre Østersøen rundt. Og meget mere.

– Drømmene begyndte før mit hjertestop den 16. juni 2010, men min tro på, at jeg rent faktisk kan realisere dem, er lige stærk nu. Så ja, jeg er tusind procent tilbage. Og nej, på den måde har hjertestoppet ikke givet mig et anderledes forhold til livet, fortæller Tommy fra Skjern.

Dårlig samvittighed

Tommy, der i dag er 48 år og arbejder som elektriker for Vestas, husker selv intet fra selve hjertestoppet og tiden lige efter. Men han var ude at løbe med sin løbeklub, og hans redningsmænd og -kvin­der har fortalt ham, hvordan han bagefter pludselig bare faldt bagover, nærmest helt stiv i kroppen, og knaldede baghovedet i asfalten. Først troede de, han lavede sjov med dem, men snart forstod de alvoren og gav livreddende førstehjælp efter alle kunstens regler.

– Jeg er taknemmelig, men i lang tid var jeg bare så ked af, hvad jeg havde udsat de stakkels mennesker for. Jeg havde dårlig samvittighed over at have givet dem sådan et chok.

Siden hen har Tommy fun­det ud af, at hans rednings­mænd og -kvinder jo nærmest følte sig lykkelige over deres fantastiske indsats, og det varmer Tommy langt ind i det nu velslående hjerte.

Et perfekt forløb

Der var ni personer, der hjalp til ved Tommys hjertestop. Og han har gemt en udskrift af den logfil, som hjertestarteren laver. Den viser, at alt forløb helt perfekt – at hjertemas­sagen ikke kunne have været bedre, og at han fik to stød, inden han var genoplivet.

Tommy har også gemt en række andre effekter fra tiden omkring hjertestoppet. Blandt andet har hans løbe­klubkammerat Lena skrevet et par sider om det forløb, som Tommy ikke selv erindrer.

– Jeg tror, jeg har læst det 100 gange lige i starten, og alle gangene har jeg bare grædt. Af glæde, fordi jeg kla­rede den. Af sorg, fordi mine kammerater skulle opleve det. Og af bitterhed, fordi jeg ikke syntes, jeg havde fortjent det. Jeg har levet ret sundt og fornuftigt hele mit liv.

Minderne fra dengang sidder i en mappe nu. Tommy har ikke længere brug for at tage den frem så ofte, men den har hjulpet ham til at få samling på det hele og også til at få bearbejdet sine følelser.

I den første tid efter hjertestoppet var Tommys korttidshukommelse slået helt ud af kurs, og på sygehuset måtte sygeplejerskerne skrive nogle sedler, hvor der i korte træk stod, hvad der var sket. For efter 15 sekunder kunne Tommy igen ikke huske det. Så hans gentagne spørgen var lige ved at drive personalet til vanvid. Disse sedler ligger også i Tommys mappe i dag og vidner om dengang.

Men der er en anden ting, Tommy gerne vil mindes ·som et resultat af sit hjertestop: En dag ringede han til borgme­steren i Ringkøbing-Skjern Kommune og foreslog, at alle kommunens borgere skulle have mulighed for at lære livreddende førstehjælp. Og sådan er det faktisk den dag i dag.

Artikel fra Hjemmet – Hendes Verden, 2012 af Ida Haagen Hansen. Foto: Henrik Bjerregrav og Sara Skytte