Guide til førstehjælp ved hjertestop - Hjertevagt.dk

Guide til førstehjælp ved hjertestop

En person falder om med hjertestop. Hvad skal du gøre? Vi guider dig gennem den livsvigtige førstehjælp ved hjertestop.

En person falder om med hjertestop – og en kamp mod uret begynder. Du ringer 1-1-2 og en ambulance er på vej. Men livsvigtige sekunder bliver spildt.

Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis du omgående giver livreddende førstehjælp ved hurtigt at kunne erkende, at der er hjertestop, omgående starter hjertelungeredning (HLR) og forsøger at fremskaffe en hjertestarter hurtigst muligt.

Hjertestop kan ske for enhver

Hjertestop kan ske for enhver. Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af pludseligt, uventet hjertestop uden for hospitalerne. Cirka 14 % af disse personer overlever (2022).

Man kender ikke altid årsagen til hjertestop, men ofte skyldes det en blodprop i hjertet. Hjertestoppet kan opstå, når en eller flere af hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemuskulaturen med blod, bliver blokeret af en blodprop.

Hjertelungeredning består grundlæggende af to handlinger: brystkompressioner for at skabe blodcirkulation og indblæsninger for at levere ilt til kroppen. Dermed kan man i en begrænset periode beskytte de vitale organer som hjertet og hjernen mod varig skade. HLR alene vil sjældent kunne ‘genstarte’ hjertet. Det vil i de fleste tilfælde kræve elektrisk stød/defibrillering fra en hjertestarter, som er den mest effektive behandling ved hjertestop.

Førstehjælpskursus

Skal flere overleve deres hjertestop, kræver det, at vi i Danmark udbreder kendskabet til hjertelungeredning og øger tilgængeligheden af hjertestartere samt villigheden til at bruge dem. På den måde vil flere kunne overleve et hjertestop i fremtiden.

Vi anbefaler, at du tager et førstehjælpskursus, hvor du lærer at give førstehjælp ved hjertestop – herunder hvordan du giver hjertelungeredning til en person med hjertestop samt hvordan du bruger en hjertestarter

Sådan giver du førstehjælp ved hjertestop

Vi guider dig her gennem den livsvigtige førstehjælp, du skal give ved et hjertestop.

1 - Erkendelse af hjertestop1) Erkendelse af hjertestop

  • Tal højt til personen.
  • Rusk forsigtigt i personen.
  • Skab frie luftveje.
  • Kontrollér vejrtrækning.

2 - Alarmér 1-1-22) Alarmér 1-1-2

Du kan med fordel sætte din telefon på højtaler, når du ringer 1-1-2. Så kan du blive guidet i at udføre hjertelungeredning, imens du yder førstehjælp.

3 - Start hjertelungeredning3) Start hjertelungeredning

  • 30 brystkompressioner
  • 2 indblæsninger

4 - Hent hjertestarter4) Hent hjertestarter

  • Fortsæt hjertelungeredning mens hjertestarteren hentes.

5 - Tænd hjertestarteren5) Tænd hjertestarteren

  • Følg hjertestarterens instruktioner.

6 - Anbring stødpads6) Anbring stødpads

  • Fjern tøj og kraftig behåring.
  • Anbring stødpadsene, så det røde kryds er midt på brystkassen.
  • Træk folien af stødpadsene.

7 - Analyserer7) Analyserer

  • Rør ikke personen, mens hjertestarteren analyserer, om personen har hjertestop.

8 - Stød8) Stød

  • Hvis stød anbefales, tryk på den blinkende stødknap.
  • Rør ikke personen.

9 - Følg instruktionen9) Følg instruktionen

  • 30 brystkompressioner.
  • 2 indblæsninger.
  • Stød.

10 - Gør en forskel10) Gør en forskel

  • Følg instruktionen, indtil redningspersonale overtager.

Besøg webshoppen

Bliv inspireret – nyhedsmail

Bliv holdt opdateret om nyheder, tilbud, fragtkampagner med mere direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig, accepterer du vores privatlivspolitik.
Du kan altid framelde dig nyhedsmailen igen.