Cabix hjertestarterskabe

Cabix hjertestarterskabe

Danskproducerede skabe i høj kvalitet til indendørs og udendørs opbevaring af en hjertestarter.

Cabix Indoor

Skab beregnet til indendørs opbevaring af din AED Hjertestarter.

Skabet er lavet i det lette, men stærke EPS materiale, som blandt andet også bruges til cykelhjelme. Designet inkluderer vejledning på fronten og AED logo i refleksfolie på begge sider. En grøn LED lampe blinker for at vise, der er strøm på batterierne i skabet og husker den ansvarlige på at tilse hjertestarteren dagligt. Samlet udgør materialer og labels et seriøst og moderne udseende, der sikrer, at det indgår neutralt, men synligt i mange indendørsmiljøer. Skabet er let at montere og der medfølger målskitse, samt fittings til alle væg-typer lige fra træ, gips, beton og mursten.

Når skabet åbnes lyder en kraftig alarm, som sikrer, at hjælp tiltrækkes for at udføre eller bistå den livreddende førstehjælp, mens andre tilkalder yderligere hjælp. Alarmen får strøm fra batterier som, takket være den strømbesparende elektronik i skabet, holder i op til fem år.

Cabix Outdoor

Skab beregnet til udendørs opbevaring af din AED Hjertestarter, som sørger for, at din hjertestarter altid er tilgængelig og altid er 100% funktionsdygtig.

Skabet er lavet med en ydre beskyttelse i ABS, som anvendes af bilindustrien til f.eks. kofangere og hardtops. Indeni er hjertestarteren og den elektroniske styring placeret i det ekstremt isolerende og stødabsorberende materiale EPP, som ligeledes anvendes i industrien på grund af sine helt særlige egenskaber. Denne kombination af det hårde flotte ydre og den blødere isolerende indsats, sikrer at skabet er helt tæt for vejr og vind, således at hjertestarteren ikke ødelægges af fugt. Skabet er udstyret med varmeregulering, så hjertestarteren altid befinder sig indenfor komfort temperaturen på 0-50° celsius.

Skabet sørger automatisk for konstant overvågning af hjertestarteren, og giver i tilfælde af fejl, et tydeligt akustisk signal – samtidig med at lyset inde i skabet blinker rødt. Således er I sikre på, at hjertestarteren altid er klar til brug.

Når skabet åbnes lyder en kraftig alarm, som sikrer, at hjælp tiltrækkes for at udføre eller bistå den livreddende førstehjælp, mens andre tilkalder yderligere hjælp. Alarm, varme og overvågning får strøm fra en 24V indbygget strømforsyning, som desuden har særlige batterier til backup, så en alarm kan ses/sendes (option) selv ved strømsvigt.

I løbet af efteråret tilbydes trådløs kommunikation, så en eventuel alarm kan sendes og vises i en SMS, mail eller app.

Følgende situationer udløser en alarm:

  • Fejl i selvtest på hjertestarteren
  • Typisk udløbne batterier og elektroder
  • Hjertestarteren er fjernet fra skabet

Fejl på skabet er typisk:

  • Temperaturen i skabet er for høj eller lav
  • Strømmen er afbrudt ud til skabet

 

Cabix Outdoor lanceres i sommeren 2017.

Kontakt Henrik Holm-Nielsen på telefon +45 28 97 98 97 for yderligere information.